”Du må låne min mening; til du finder din egen!”

“Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker - for de har deres egne tanker ...”

Det er efterhånden nogle år siden, at jeg hørte den sætning første gang. Den ramte mig lige i hjertet og bor nu i min sjæl.

Jeg øver mig dagligt i at huske på, at mine børn godt må have deres egne tanker og meninger. Faktisk er det utrolig vigtigt for mig, at de har deres egne meninger om stort og småt, for det er sådan de finder ud af, hvem de er som mennesker. Og de er ikke en kopi af min mand eller mig, og skal derfor ikke tænke og mene det samme som os. 

Alligevel hører jeg dem ganske ofte gentage mine meninger, når de ytrer deres glæde, bekymring eller skuffelse over en situation. Eller hvis vi under aftensmaden taler om noget, der rør sig i samfundet. Tit er det ganske underholdende at høre mine meninger komme ud af deres munde. Det er fedt at se, hvordan de smager på ordene og ordenes mening, mens de siger dem. Nogle gange kan man se, at ordene bliver vejet for let og derfor kasseret for aldrig at blive brugt igen. Andre gange fungerer de for dem, og for en tid hører vi dem (alt for) ofte, mens de øver sig på at bruge dem i de rigtige situationer. Jeg elsker, at vores hjem er et (værk)sted, hvor der er plads til at smage på ords betydning, prøve meninger af, finde sin egen stemme, blive klogere og vokse. 

Men det giver også stof til eftertanke. For selvom jeg ikke skal give dem mine meninger - da de skal finde deres egne - så hører de jo dagligt mine meninger, og det påvirker dem naturligvis og er med til at skabe deres fundament at se verden ud fra. Og ved nærmere eftertanke er det er jo helt naturligt, at de ikke kan have en mening om alt, når de kun lige har trådt de første skridt på livets vej. Så de spejler sig i os og smager på vores ord. 

Og ved du hvad? Det er helt fint med mig, at de låner mine meninger, til de har fundet deres egne. Faktisk er jeg ret glad for, at det er mine meninger, de har valgt at låne - for der er mange meninger derude at skulle forholde sig til - meninger fra venner, lærere, YouTubere, venners forældre, klassekammerater, venners venner, de store på skolen og jeg kunne blive ved …

Nå, tilbage til begyndelsen. “Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker, for de har deres egne tanker ...”

Det er den syriske poet og filosof Kahlil Gibran, der skrev ordene før sin død i 1931.

Lyt til visdommen i hans ord ...

“Jeres børn er ikke jeres børn. De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv.

De kommer ved jer, men ikke af jer. Og selvom de er hos jer, tilhører de jer ikke.

Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker - for de har deres egne tanker.

Deres legemer kan I yde husly, men ikke deres sjæle. For deres sjæle dvæler i huset af i morgen, som I ikke kan besøge, end ikke i jeres drømme.

I kan stræbe efter at blive som dem; men søg ikke at danne dem i jeres eget billede. For livet bevæger sig ikke baglæns og dvæler ikke ved det forgangne ...”

Har du tænkt over, hvem dit barn låner sine meninger hos?